Din bestyrelse skal gøre en forretningsmæssig forskel. Som bestyrelsesformand kan jeg hjælpe dig med at få etableret eller udviklet en bestyrelse, som tilfører din virksomhed værdi. En bestyrelse, som er en kompetent, inspirerende og udfordrende sparringspartner for dig som ejer og ejerleder.
Rutineret bestyrelsesformand
Jeg har lavet bestyrelsesarbejde siden 2009, både som formand og som menigt medlem. Jeg har i den periode i forskellige bestyrelser været med til at etablere en professionel bestyrelse i en eksisterende virksomhed, startet en ny virksomhed og fortsat som formand. Jeg har udviklet bestyrelsesarbejdet i en eksisterende bestyrelse (så vi først da opdagede, at organisationen var overlevelsestruet … og derfor som formand stået i spidsen for at fusionere to organisationer). Og har i flere mindre virksomheder været med til at udvikle og implementere strategier for holdbar vækst.
Uddannet i bestyrelsesarbejde
I samme periode har jeg taget en uddannelse til bestyrelsesformand/bestyrelsesleder hos Board Governance, og jeg er derfor en kompetent bestyrelsesformand og har værktøjerne til at sikre et professionelt og værdiskabede bestyrelsesarbejder også i din virksomhed.
Skriv eller ring og aftal et kaffemøde, hvis du er interesseret i en dialog om, hvordan vi sammen kan udvikle din bestyrelse og din virksomhed.