Konsulentarbejde

Ved siden af mine aktiviteter i bestyrelser og advisory boards tilbyder jeg at løse opgaver som konsulent, primært indenfor forretningsudvikling eller krisestyring – og ja, det er to nærmest modsatrettede typer opgaver, men som har det til fælles, at der skal ske forandringer. Enten under tidspres af en truende krise eller proaktivt som en strategi, besluttet af virksomhedens ledelse. Konsulentopgaver udføres under firmanavnet Phaidros Consulting.

Typer af opgaver, jeg har løst:

Markedsføringsplan for etablering på nyt marked. Opgaven gik ud på at lave en plan for at få x nye kunder indenfor fire måneder for en B2B start-up virksomhed med et revolutionerende nyt koncept, som de ønskede at teste/dokumentere markedsfit for på flere europæiske markeder parallelt. Planen indebar en kombination af annoncering, PR og opsøgende salg. Ønsker du hjælp med forretningsudvikling, markedsføringsplaner eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig.

Etablerings- & driftsbudget for ny butik (detailhandel). Opgaven gik ud på at lave et investerings-, drifts- og likviditetsbudget for at etablere og drive en ny forretning. Budgettet blev lavet med udgangspunkt i ejerens egne forventninger til omsætning og andre nøgletal kombineret med min egen lange erfaring.

Kriseledelse. Som frivillig rådgiver i Early Warning netværket har jeg hjulpet flere kriseramte virksomheder igennem kriser. Min erfaring indenfor både økonomistyring og markedsføring giver mig en unik mulighed for både at hjælpe med at skabe overblik over økonomi og likviditet, og at hjælpe med konkrete planer for at forbedre økonomien. Er du i en krisesituation – eller frygter du at være på vej i en – kan du naturligvis søge hjælp via Early Warning, men du kan også kontakte mig direkte.